Bytorv Horsens

Nye facader, fællesområder og visuel identitet
Status
Opført
År
2022
Lokation
Horsens
Kunde
Scandinavian Shopping Centers
Arkitekter
AG5

Renoveringen af ​​Bytorv Horsens er færdigt efter omfattende ombygning både ind- og udvendigt med AG5 som hovedarkitektrådgiver. Koncepter er udført i samarbejde med arkitekt Terry Evenden som har speciale i shoppingcentre. Et tekstillignende mønster af teglbaguettes i klassiske murstentoner giver bygningen et varmt udtryk, som er i harmoni med nabobygninger og byens struktur. Den nye facade indeholder nye åbninger, portaler og en helt ny grafisk profil, som bringer menneskelig skala til ellers store uafbrudte facader, der er typiske for indkøbscentre. Konceptet for facadeprojektet er at styrke den visuelle identitet i indkøbscentret ved at skabe en sammenhængende forbindelse mellem flere facader og indgange. Wayfinding og skiltedesign integreret i projektet er udført i samarbejde med Punktum Design.

 

Nomineringer:

2022 “Best shopping center” - Nordic Council Of Shopping Centers

2022 ”Bedste renovering eller transformation” - Horsens Kommune arkitekturpris

"Moderne materialer får byggeriet til at være sit eget, samtidig med at det indpasser sig i den eksisterende kontekst, med bygninger fra mange tidsperioder og facadeudtryk."

- Bedømmelsesudvalget i Horsens kommunes arkitekturpris 2022

"Med gode materialer og flere åbninger og mere liv på bagsiden af centret, løftes hele gaden arkitektonisk."

- Bedømmelsesudvalget i Horsens kommunes arkitekturpris 2022

"Facadeløft der markerer at her sker noget for offentligheden og det ellers lidt usynlige center er nu blevet mere synligt."

- Bedømmelsesudvalget i Horsens kommunes arkitekturpris 2022