Kompetencecenter

AG5 har for Region Hovedstadens Psykiatri projekteret en ny ambulatoriebygning i Psykiatrisk Center Ballerup. Den nye bygning indgår i en række af tilsvarende en-etages bygninger som er forbundet med gange eller stier. Store mængder af dagslys, som tilføres rummene via ovenlysvinduer og relativt lavt siddende vinduer i ydervægge, giver bygningen en åben og imødekommende atmosfære, som bygningens brugere værdsætter højt i de evalueringer som efterfølgende er gennemført. Opgaven var at etablere nye moderne ambulatorier med en lys og venlig atmosfære til patienter , gæster og personale. Projektet blev udviklet i tæt samarbejde med Region Hovedstadens Psykiatri, PCB (brugergrupper) og bygherrerådgiveren, Lilholm & Partnere.



