Urban Oase
Designet til en grund på Manhattan, New York, er dette boligtårn organiseret som en serie af vertikale fællesskaber, som hver består af cirka 35 lejligheder, arrangeret omkring et fælles rum.
Udgangspunktet er, at den traditionelle kernefamilie vil fortsætte med at eksistere, men mere "fleksible" modeller vil også vinde indpas. Antallet af singler, der bor alene forventes at stige, ligesom fænomenet LAT - Living Apart Together - også vil blive mere almindeligt. Fleksibilitet, fællesskab og tryghed er en stor del af bygningens DNA og udgør én af de tre aspekter af bæredygtighed: social bæredygtighed.
Bygningens strukturelle idégrundlag består af to centrale elementer, der supplerer hinanden. Bygningen stabilitet leveres af tre indbyrdes forbundne centrale kerner, som hver især er et sammenvævet gitter af bygningsstål, som både er vridningsstabilt og kan understøtte en enorm lodret belastning, og samtidig være i stand til at håndtere de sideværts kræfter. For det andet, er lejlighederne ophængt i bøjler udkraget fra bæltespær der igen er knyttet til kernerne hver syvende etage.
De hængende lejligheder er fuldstændig frie for søjler og med 360 graders udsigt for hver seks etager. Ved at ophænge lejlighederne fra mellemliggende bøjler, bliver den bærende yderkantskonstruktion kun udsat for trækkræfter, hvilket betyder at der kan opnåset mindre tværsnit end ellers. Ved at udnytte stålets trækegenskaber, er det visuelle indtryk af strukturen i facaden minimeret, der kan komme mere lys til lejlighederne, udsigten fra ud af bygningen er uhindret og der opnås et fleksibelt facadeudtryk.