Job- og beskæftigelsescentre

Nyindretning
Status
Udført
År
2013
Lokation
København
Kunde
Københavns Ejendomme
Arkitekter
AG5

Sammenhæng og genkendelse, trygge rammer til at finde nye muligheder i -  AG5 har sammen med Punktum Design og JL Engineering haft til opgave at nyindrette Københavns jobcentre og beskæftigelsescentre. Det var under Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens projekt ’Borgeren ved roret’ og ’De fysiske forhold skal være i top’ at vores opgave bestod i at indrette så det både var funktionsunderstøttende og samtidig identitetsfortællende. Der skulle fremhæves en sammenhæng, med respekt for centrenes forskellige funktion og identitet.

Med udgangspunkt i eksisterende grafisk identitet, blev der udviklet speciallavede snedkerinventar, en grafisk linje og en farveholdning. Hovedgrebet var lyse, rolige naturfarver og sammensatte træsorter, som overvejende skulle være lokale/nordiske og rest- eller genbrugstræ. Tanken om at finde ny brug til træet falder fint sammen med centrenes funktion. Med inventarsnedkerfirmaet Jakon som gennemgående entreprenør blev der til hvert center bygget specifikke møbler og elementer, der understøtter dén åbne og ligeværdige holdning til borgerne, som er centralt for centrene. Der blev udviklet installationsmættede elementer, der kunne befordre adgang til digitale medier og gøre centrenes digitale information interaktiv. Den grafiske linje hjalp centrene til at få deres budskab klart igennem og gøre borgeren tryg i sin vej gennem centeret, ved at give overblik.

Centrene kan nu fremvise en gedign, åben og venlig indretning, der i farver, materialer og grafisk kommunikation binder dem sammen.